Tandundersøgelser kan sikre sunde tænder hele livet
Patienter hos Tandlægerne ved Nytorv indkaldes til tandundersøgelse efter behov. Undersøgelsen skal ses både som vedligeholdende og forebyggende. Den bedste måde at sikre sig sunde tænder er at få dem undersøgt regelmæssigt. Det er ved undersøgelserne, vi kan se eventuelle begyndende tandproblemer og behandle dem i tide, så de ikke udvikler sig til mere omfattende skader.
Ved en undersøgelse gennemgås hele munden – det vil sige tænder, slimhinder, knogleniveau (parodontose) samt tunge og gane. Vi kigger blandt andet efter huller i tænderne eller tegn på alvorlige sygdomme som eksempelvis mundhulecancer.
En undersøgelse tager omkring en halv time og afsluttes med en tandrensning.
Undersøgelsen vil som regel foregå hos vores tandplejer. Tandplejere er specielt uddannet til at lave undersøgelse, tandrensning og parodontosebehandling.
Patienter hos Tandlægerne ved Nytorv vil blive tilbudt automatisk indkaldelse til regelmæssige undersøgelser, og du kan vælge mellem almindelig post, telefonopkald eller en e-mail.
Ønsker du yderligere information om undersøgelser, er du velkommen til at kontakte os på telefon 64 41 00 45.
Læs mere om andre behandlinger hos Tandlægerne ved Nytorv