Røntgenbilleder bruges til diagnosticering
Røntgenbilleder bruges af tandlægen til at diagnosticere sygdomme i tænder og knogler. Røntgenbillederne viser os blandt andet nye huller (caries), spalter ved fyldninger, huller under kroner og fyldninger, parodontose, visdomstænder samt tandsten.
Hos Tandlægerne ved Nytorv tager vi røntgenbilleder, mens du sidder i stolen. Ved hjælp af det digitale apparat kan vi tage røntgenbillederne på under 20 sekunder. Vi sammenligner de nye røntgenbilleder med tidligere billeder. Resultatet på billederne viser os udvikling af eventuelle problemer eller sygdomme.
Der kan være behov for røntgenbillede:
- Før en tand trækkes ud
- Før, under og efter en rodbehandling
- Før en større behandling med eksempelvis krone eller bro
- I forbindelse med en implantatbehandling
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi tager røntgenbilleder ved undersøgelse hvert andet år.
Ønsker du yderligere information om røntgenbilleder, er du velkommen til at kontakte os på telefon 64 41 00 45.
Læs mere om andre behandlinger hos Tandlægerne ved Nytorv.