Bideskinner kan modvirke hovedpine og slid
Vores tænder slides naturligt gennem livet ved almindelig tygning. En stor del af befolkningen udsætter deres tænder for et ekstraordinært tandslid, hvis de også skærer tænder. Klinisk kaldes det for bruxisme, som er en fælles betegnelse for den tilstand, der opstår, når blandt andet tænder og kæber udsættes for større belastning, end de kan tåle.
Tandskæren kan give kæbespændinger og ømhed, og følgeskaderne af tandskæren kan være revner i tænderne og nedslidte tandoverflader. Man kan afhjælpe symptomerne ved at lave en bidskinne.
Bideskinner kan bruges til patienter med:
- Tænderskæren eller tandpres
- Bidfunktionelle problemer
- Forestående større protetisk behandling til fastlæggelse af patientens bid
- Afsluttet større protetisk behandling til at nedsætte belastningen på porcelænet
- Smerter eller ømhed i tyggemuskulaturen eller kæbeled
- Muskulær hovedpine
- Isninger i tænderne
En bidskinne laves ud fra et meget detaljeret aftryk af dine tænder i såvel underkæbe som i overkæbe. Bideskinnen laves hovedsaligt til overkæben og består af hård akryl. Den ligner på mange måder en tandbeskytter, men er udformet således, at underkæbens tænder bider op på skinnen, så underkæbens tyggemuskler får lov til at slappe af. På den måde mindskes pres og slid på tænderne, og de muskulære symptomer formindskes.
Det tager ca. 10 minutter at få lavet et aftryk af tænderne. Bideskinnen leveres til klinikken indenfor 7 dage.
Ønsker du yderligere information om bideskinner, er du velkommen til at kontakte os på telefon 64 41 00 45.
Læs mere om andre behandlinger hos Tandlægerne ved Nytorv